brasilianske terrier

Helhedsindtryk

Mellem størrelse. En yndefuld og afbalanceret hund med en solid, men ikke for tung bygning. Den firkantede ramme har buede linjer.

Udseende

Størrelse: Hanner 35–40 cm, Tæver 33–38 cm

Pels: Glat og kort.

Farve: Den fremherskende grundfarve er hvid med sorte, blå, brune eller Isabella pletter. Følgende typiske og racelignende farveaftegninger bør altid være til stede: rødbrune aftegninger over øjnene, på hver side af næsepartiet og på kanterne og indersiden af ørerne. Disse rødbrune aftegninger kan også findes andre steder på kroppen mellem de hvide og farvede områder. Hovedet og ørerne skal altid være sorte, blå, brune eller Isabella i farve; Der kan være en hvid plet på hovedet og så symmetriske hvide aftegninger som muligt, gerne på panden og siderne af næsepartiet.

Hoved: Trekantet set ovenfra, bredt bag på kraniet og tilspidset tydeligt fra øjnene mod næsen. Ørerne er langt fra hinanden. Set fra siden stiger næsepartiets overlinje en smule fra næsetippen mod panden, tydeligere mellem øjnene, og kraniet krummer lidt mod nakkeknuden.

Øjne: Midtvejs mellem nakkeknuden og næsen, bred fra hinanden, afstanden mellem de ydre hjørner af øjnene er den samme som afstanden fra den ydre øjenkrog

Ører: Sæt på siderne af kraniet på linje med øjnene og langt fra hinanden, hvilket understreger kraniets bredde. Ørerne er trekantede, spidse og halvoprejste i position, med ørespidsen foldet mod den yderste øjenkrog.

Hale: Naturlig kuperet eller i fuld længde, når ikke under hasen. Stærk og lavtliggende. En hale i fuld længde bæres lidt opad, men krøller ikke over ryggen.

Karakter

Livlig, opmærksom, aktiv og entusiastisk; venlig og blid over for bekendte, reserveret over for fremmede.

Historie og formål

I det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede studerede mange unge brasilianere på europæiske universiteter, især i Frankrig og England. Ofte giftede disse unge mennesker sig i udlandet, og når de vendte tilbage med deres familier til deres hjemlige gårde, bragte deres koner små terrier-hunde med. De små hunde tilpassede sig gårdlivet og krydsede med lokale hunde. Sådan blev der dannet en ny type hund, hvis udseende blev etableret over et par generationer. Efterhånden som urbaniseringen skred frem, begyndte store vækstcentre at tiltrække bønder med deres familier og arbejdere. Så skulle disse hunde opleve endnu en miljøændring.

I Brasilien blev brasilianske terrier brugt til jagt på småvildt og som vagt- og selskabshunde.